Beslutningen er taget

Jeg kan ikke tåle sukker eller andre fætre og kusiner til dette farlige stof. Når jeg spiser det, så mister helt og aldeles kontrollen med hvad og hvor meget, jeg stopper indenbords. Og hvad der er værre, sukkermonsteret vælter stor og fed ud af skabet, griber med en hånende latter en hel pose lakridskonfekt og væk er den. Sådan fortsætter monsteret, hvis jeg snupper den mindste bid af det søde stof.

Det er ikke fordi, jeg ikke godt VED, at jeg skal lade det være. Det er ikke fordi, at jeg ikke godt VED, at jeg kun skal spise en portion. Det VED jeg, men sukkermonsteret overtager helt alle beslutninger omkring maden og deltager såmænd også i mine indkøbsture. Altså bliver jeg nødt til at skille mig af med monsteret, hvis jeg vil bestemme selv og have en fornuftig vægt, en sund krop og en betydeligt lavere risiko for livsstilssygdommene, som følger med overspiseriet. For det er jo det, det er. Jeg overspiser og kan ikke lade være.

Hvad skal jeg undvære: kage, chokolade, slik, is, vin, spiritus, ris, kartofler, hvidt brød og listen er nærmest uendelig, syntes jeg. Hvad får jeg til gengæld: vægttab, større velvære, sundere og stærkere krop, mindre allergi, færre hormonsvingninger.Hvorfor er det så svært, fordi jeg har forgiftet kroppen i mange år med for meget sukker, balancen og evnen til selv at regulere er ødelagt og kan ikke genoprettes. Det er et misbrug helt på linie med tobak og alkohol. Lad en alkoholiker drikke en øl og han hænger på den igen. Lad en sukkerholiker spise et lille stk kage og hun hænger på den igen. Stoffet aktiverer monsteret i hjernen, som overtager herfra.

Undersøgelser har vist at mænd tænker på sex rigtig mange gange i løbet af en time. Jeg tænker på mad, det gør jeg rigtig meget. Er der en pause, så kunne jeg måske lige spise noget. Ihvertfald tænker jeg på mad. Når jeg spiser, bliver jeg beroliget. Sådan virker sukkeret på mig. Jo mere, jeg spiser, jo mere skal jeg have. Jeg kan ikke nøjes med lidt. Jeg spiser hele pladen, ikke et enkelt stykke. Jeg spiser et stykke kage ved bordet og har spist et først i køkkenet og et igen, når jeg bærer ud. Jeg kan snildt spise en pakke træstammer på de 800 meter, som er hjem fra Netto. Er der røget en ind, så smutter resten nemt gennem den fedtede, slimede hals.

I dag har jeg holdt monsteret inde i skabet, tog ikke noget af lakridskonfekten, som kollegaen satte frem i anledning af fødselsdag, spiste ikke hvidt brød, da jeg kom hjem, tog ingen bolsjer fra dåsen. Har hovedpine og uro i kroppen, det tager tid at få abstinenserne væk.